Administrer din iCloud-lagringsplads på din Apple-enhed
Har du brug for mere iCloud-lagringsplads? Du kan nemt administrere din lagringsplads for at skabe mere plads eller opgradere til iCloud+ på din Apple-enhed.
Når du tilmelder dig iCloud, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Du kan bruge pladsen til iCloud-sikkerhedskopier, til billeder og videoer i iCloud-fotos, til at holde dine arkiver i iCloud Drive opdateret og meget mere. Du kan kontrollere, hvor meget iCloud-lagringsplads du bruger, i Indstillinger på din enhed eller på icloud.com. Og hvis du er ved at løbe tør for iCloud-lagringsplads, kan du administrere din lagringsplads for at få mere eller opgradere til iCloud+.
Er du ikke sikker på, hvad forskellen er mellem den lagringskapacitet, der følger med din enhed, og iCloud-lagringsplads? Få mere at vide om lagring på enheden og iCloud-lagringsplads.
Få mere at vide om, hvordan du opgraderer til iCloud+
Frigør plads i iCloud
Hvis du løber tør for iCloud-lagringsplads, vil din enhed ikke sikkerhedskopiere til iCloud, nye billeder og videoer bliver ikke overført til iCloud-fotos, ligesom iCloud Drive og andre iCloud-apps ikke bliver opdateret på tværs af dine enheder. Du kan desuden ikke sende og modtage e-mails med din iCloud-e-mailadresse.
Du kan frigøre lagringsplads i iCloud ved at slette indhold, som du ikke bruger, f.eks. dublerede fotos, arkiver og SMS'er og bilag i Beskeder. Inden du sletter noget, er det en god idé at arkivere eller sikkerhedskopiere de oplysninger, du opbevarer i iCloud.
Hvis du vil fjerne indhold, du ikke bruger, skal du vælge en kategori nedenfor og følge vejledningen.
Du kan også administrere iCloud-lagringsplads på din Windows-PC.
Tjek Anbefalet til dig
Hvis du er ved at løbe tør for lagringsplads på din iPhone eller iPad med iOS 17 eller iPadOS 17 (eller nyere), skal du gå til Anbefalet til dig i iCloud-indstillingerne. Herfra kan du slette visse ting, som du måske ikke længere har brug for, f.eks. billeder, store arkiver eller gamle sikkerhedskopier.
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Anbefalet til dig.
Tryk på en af valgmulighederne, og følg vejledningen på skærmen for at frigøre lagringsplads.

Hvis du ikke kan se det, du leder efter, under Anbefalet til dig, kan du stadig manuelt slette indhold fra iCloud.
Reducer størrelsen på din iCloud-sikkerhedskopi
Når du sikkerhedskopierer din iPhone eller iPad til iCloud, sikkerhedskopieres de vigtigste data på din enhed automatisk. Mange apps sikkerhedskopieres automatisk til iCloud, efter at de er blevet installeret. Hvis du vil reducere størrelsen på din iCloud-sikkerhedskopi og frigøre mere plads i iCloud, kan du stoppe sikkerhedskopiering af de apps, du ikke bruger, eller slette gamle iCloud-sikkerhedskopier.
Få mere at vide om, hvad iCloud sikkerhedskopierer
Vælg, hvilke apps der skal sikkerhedskopieres på din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads, eller tryk på Administrer kontolagringsplads.
Tryk på Sikkerhedskopier, og tryk derefter på navnet på den enhed, du bruger.
Slå de apps fra, der ikke skal sikkerhedskopieres.
Tryk på Slå fra for at bekræfte.
Når du bekræfter, at du vil slå en app fra, slås iCloud-sikkerhedskopiering fra for den pågældende app, og alle dens oplysninger fjernes fra iCloud.
Nogle apps sikkerhedskopieres altid, og du kan ikke slå dem fra.
Slet sikkerhedskopier og slå iCloud-sikkerhedskopiering fra på enheden
Du kan slette gamle sikkerhedskopier på iCloud for den enhed, som du bruger i øjeblikket, eller for ældre enheder, som du måske ikke bruger mere. iCloud-sikkerhedskopier er tilgængelige i 180 dage, efter at du har deaktiveret eller stoppet brugen af iCloud-sikkerhedskopi. Sikkerhedskopier, der i øjeblikket bruges til at gendanne en enhed, kan ikke slettes.
iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads, eller tryk på Administrer kontolagringsplads, og tryk derefter på Sikkerhedskopier.
Tryk på navnet på enheden med sikkerhedskopien, som du ønsker at slette.
Tryk på Slå fra og slet fra iCloud. Tryk på Slå fra og slet for at bekræfte.
Når du sletter en sikkerhedskopi, slås iCloud-sikkerhedskopiering for den pågældende enhed også fra. Du kan slå iCloud-sikkerhedskopiering til igen i iCloud-indstillingerne på din enhed.
Mac
Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .
Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer, og vælg Sikkerhedskopier.
Vælg en af sikkerhedskopierne, og klik derefter på knappen Fjern (–) for at slette sikkerhedskopien. Når du bliver bedt om at bekræfte, skal du vælge Slet, hvis du vil slå sikkerhedskopiering fra for den pågældende enhed og fjerne alle dens sikkerhedskopier fra iCloud.
Slet fotos i iCloud-fotos
iCloud-fotos bruger din iCloud-lagringsplads til at holde alle dine billeder og videoer opdateret på tværs af dine enheder. Du kan få mere plads i iCloud, når du sletter billeder og videoer, som du ikke længere har brug for, fra appen Fotos.
Når du bruger iCloud-fotos og sletter et billede eller en video på en enhed, slettes emnet også på alle andre enheder, hvor du er logget ind med den samme Apple-konto. Inden du sletter noget, skal du sørge for at sikkerhedskopiere de billeder og videoer, du vil beholde.
Hvis du er en del af et delt iCloud-fotobibliotek, tæller de billeder, der føjes til det delte bibliotek, kun med i lagringspladsen for den person, der har oprettet det delte bibliotek. Hvis du vil slette emner, der tæller med i din iCloud-lagringsplads, skal du sikre dig, at du får vist dit personlige bibliotek.
I version 27 eller senere af iOS, iPadOS, macOS og visionOS tæller billeder, der føjes til et delt album, med i lagringspladsen for den person, der har oprettet det delte album. Hvis du sletter et delt album, mister deltagerne adgangen til alle emner, der ikke er gemt i deres personlige bibliotek. Billeder, der slettes fra et delt album, slettes med det samme – gem en kopi i dit personlige bibliotek for at bevare adgangen.
Hvis du ikke bruger iCloud-fotos, kan du slette billeder fra dit Fotobibliotek i stedet.
Slettede billeder og videoer kan gendannes i 30 dage via albummet Slettet for nylig. Emner i Slettet for nylig tæller ikke med i din iCloud-lagringsplads. Hvis du overskrider grænsen for iCloud-lagringsplads, fjerner enheden omgående slettede billeder og videoer, og de kan ikke gendannes via albummet Slettet for nylig.
Sådan sletter du billeder på iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Fotos.
Gå til dit Bibliotek.
Tryk på Vælg, og vælg derefter de fotos eller videoer, du vil slette.
Tryk på , og tryk derefter på Slet foto eller Slet video.
Sådan gør du, hvis du ikke bruger iCloud-fotos
Hvis du ikke bruger iCloud-fotos, indgår dit fotobibliotek i din iCloud-sikkerhedskopi. Sådan kontrollerer du, hvor meget lagringsplads dit fotobibliotek bruger i iCloud-sikkerhedskopiering, og hvordan du reducerer størrelsen:
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads, eller tryk på Administrer kontolagringsplads, og tryk derefter på Sikkerhedskopier.
Tryk på navnet på den enhed, du bruger, og se derefter i fotobiblioteket.
Sådan reducerer du størrelsen af din sikkerhedskopi af Fotos:
Gem dine billeder og videoer på din computer, og sikkerhedskopier derefter din enhed manuelt.
Hvis du vil beholde dine billeder og videoer på din enhed, kan du slå Fotos fra i Sikkerhedskopi eller opgradere til iCloud+ for at få mere lagringsplads.
Sådan sletter du billeder på Mac
Åbn appen Fotos.
Vælg de billeder og videoer, der skal slettes.
Tryk på slettetasten på tastaturet, og klik derefter på Slet for at bekræfte.
Sådan sletter du billeder på iCloud.com
Fra din iPhone, iPad, Apple Vision Pro eller computer skal du logge ind på icloud.com/photos.
Vælg de billeder eller videoer, der skal slettes.
For at vælge flere billeder eller videoer i iOS, iPadOS eller visionOS skal du trykke på Vælg. I macOS skal du holde Kommando-tasten nede, mens du vælger emnerne. På Windows skal du holde Ctrl nede, mens du vælger emnerne.
For at vælge alle i iOS, iPadOS eller visionOS skal du trykke på Vælg alle. I macOS skal du trykke på Kommando-A. I Windows skal du trykke Ctrl+A.
Tryk eller klik på , og tryk eller klik derefter på Slet.
Sådan sletter du delte albums
Billeder, der slettes fra et delt album, slettes med det samme. Gem en kopi i dit personlige bibliotek for at bevare adgangen.
Få mere at vide om, hvordan du sletter et delt album i iOS, iPadOS eller visionOS
Få mere at vide om, hvordan du sletter et delt album i macOS
Slet mapper eller arkiver i iCloud Drive
Du kan administrere og slette mapper eller arkiver, som du opbevarer i iCloud Drive, fra din iPhone, iPad, Apple Vision Pro eller Mac. Hvis du er en del af en andens delte mappe, tæller dette indhold ikke i din iCloud-lagringsplads.
iPhone
Gå til appen Arkiver, og tryk på Gennemse.
Under Lokaliteter skal du trykke på iCloud Drive.
For at slette arkiver eller mapper skal du trykke på , derefter trykke på Vælg og så vælge de arkiver eller mapper, du vil slette. Hvis arkivet er inde i en mappe, skal du først trykke på mappen for at åbne den.
Tryk på knappen Slet.
Tryk derefter på Slet for at fjerne arkivet eller mappen fra iCloud Drive på alle dine enheder.
iPad eller Apple Vision Pro
Gå til appen Arkiver, og åbn indholdsoversigten.
Under Lokaliteter skal du trykke på iCloud Drive.
For at slette arkiver eller mapper skal du trykke på Vælg og derefter vælge de arkiver eller mapper, du vil fjerne. Hvis arkivet er inde i en mappe, skal du først trykke på mappen for at åbne den.
Tryk på Slet.
Tryk på Slet for at fjerne arkivet eller mappen fra iCloud Drive på alle dine enheder.
Mac
Åbn et Finder-vindue, og gå til mappen iCloud Drive i indholdsoversigten.
Træk et emne til papirkurven, eller flyt det til en anden mappe på din Mac. Hvis du flytter det til papirkurven, kan du finde det i papirkurven i 30 dage.
icloud.com
Log ind på icloud.com/drive.
Vælg de arkiver eller mapper, du vil slette, og tryk eller klik derefter på . Du kan finde emnet i Slettet for nylig i 30 dage.
Slet SMS'er og bilag i Beskeder
Når du bruger Beskeder i iCloud, indgår de SMS'er og bilag, du sender og modtager, i din iCloud-lagringsplads. Du kan frigøre mere plads ved at slette SMS'er og bilag som f.eks. billeder, videoer og arkiver, som du ikke længere har brug for.
Slet bilag på din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
I en SMS-samtale skal du trykke på kontaktens navn øverst på skærmen.
Tryk på Fotos i iOS 26 eller nyere. I iOS 18 eller en tidligere version skal du trykke på Se alle i afsnittet Fotos.
Tryk på Rediger, og tryk derefter på Vælg fotos. I iOS 18 eller en tidligere version skal du trykke på Vælg.

Tryk på de billeder, du vil slette.
Tryk på Slet, og tryk derefter på Slet bilag for at bekræfte.
Du kan også automatisk slette gamle beskeder.
Slet en hel samtale
Skub mod venstre på den samtale, som skal slettes.
Tryk på .
Tryk på Slet igen for at bekræfte.
Slet bilag på din Mac
Åbn en samtale.
Klik på , og rul derefter til afsnittet Fotos.
Klik på et bilag, og tryk på Kommandotasten for at vælge flere bilag.
Ctrl-klik eller højreklik, og vælg derefter Slet.
Klik på Slet bilag for at bekræfte.
Slet en hel samtale
Ctrl-klik på en samtale.
Vælg Slet eller Slet samtale.
Klik på Slet for at bekræfte.
Slet e-mails, og administrer Mail
Du kan frigøre mere iCloud-plads ved at slette e-mails på din e-mailkonto i iCloud. Beskeder med bilag optager mere plads end e-mails med kun tekst.
Hvis du nemt vil slette gamle kampagner, opdateringer eller transaktioner, kan du bruge Oprydning i iCloud-mail, eller du kan slette beskeder manuelt.
Konfigurer Oprydning i iCloud-mail på iPhone eller iPad
Åbn appen Mail på din iPhone eller iPad, og gå til din iCloud Mail-indbakke.
Tryk på i øverste hjørne, og tryk derefter på Anbefalinger til oprydning.
Tryk på Oprydning i iCloud-mail. Vælg, hvilken type beskeder du vil rydde op i, f.eks. abonnementer, kampagner eller transaktioner.

Følg vejledningen på skærmen for at identificere og slette disse beskeder.
Oprydning i iCloud-mail fortsætter med at rydde op i denne type e-mail automatisk, indtil du slår funktionen fra.
Du kan også bruge Oprydning i iCloud-mail på icloud.com
Slet beskeder på din iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Skub beskeden til venstre for at slette den.
Gå til dine postkasser, og vælg mappen Papirkurv.
Skub til venstre for hver besked for at slette beskeder én ad gangen. Eller tryk på Vælg, vælg de beskeder, du vil slette, og tryk derefter på Slet.
Du kan også flytte e-mails fra din iPhone eller iPad til din Mac, så de ikke længere optager iCloud-lagringsplads.
Slet beskeder på din Mac
Åbn appen Mail.
Vælg de beskeder, du vil slette, og tryk derefter på knappen Slet.
Vælg Fjern slettede emner i menuen Postkasse på menulinjen, og vælg derefter din iCloud-e-mailkonto fra menuen.
Klik på Slet for at bekræfte.
Slet beskeder på icloud.com
Log på icloud.com/mail.
Vælg de beskeder, du vil slette, og tryk derefter på knappen Slet.
Vælg mappen Papirkurv.
Hvis du vil slette beskeder én ad gangen, skal du vælge den besked, du vil slette, og derefter vælge . Hvis du vil slette flere beskeder, skal du vælge de beskeder, du vil slette, og derefter vælge Slet.
Slet plakater og fotos til Kontakter
Fra og med iOS 26, iPadOS 26, visionOS 26 og macOS Tahoe 26 tæller disse billeder med i din iCloud-lagringsplads, når du gemmer et kontaktfoto og en kontaktplakat. Du kan slette disse kontaktbilleder for at frigøre iCloud-lagringsplads. Kontakten slettes ikke, hvis billederne slettes.
iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads eller Administrer kontolagringsplads.
Tryk på Kontaktbilleder, og tryk derefter på Slet data fra iCloud.
Mac
Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .
Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer, og klik derefter på Kontaktbilleder.
Klik på Slet fra iCloud.
Sådan sletter du indtalte memoer
Med Memoer i iCloud gemmes dine stemmeoptagelser i iCloud. Du kan slette dem, hvis du har brug for mere plads.
iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Memoer, og tryk derefter på Alle optagelser.
Vælg de indtalte memoer, du vil slette, og tryk derefter på .
Tryk på Slettet for nylig.
Tryk på Vælg. Tryk på Slet alle, eller vælg det indtalte memo, og tryk derefter på Slet.
Tryk på Slet permanent for at bekræfte.
Mac
Vælg de memoer, der skal slettes.
Klik på .
Åbn Slettet for nylig, klik derefter på Slet alle, eller vælg det indtalte memo, og klik derefter på Slet.
Klik på Slet permanent for at bekræfte.
Slet FaceTime-data fra iCloud
Når du sletter FaceTime fra iCloud, fjernes alle dine data fra appen og visse data fra appen Telefon, herunder talebeskeder og FaceTime-video- og lydbeskeder. Du kan ikke gendanne dataene, når du har slettet FaceTime fra iCloud. Afhængigt af din softwareversion kan du gemme og eksportere videobeskeder fra FaceTime, før du sletter FaceTime fra iCloud, så de gemmes i appen Fotos.
iPhone, iPad eller Apple Vision Pro
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads eller Administrer kontolagringsplads.
Tryk på FaceTime, og tryk derefter på Slet data fra iCloud.
Mac
Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .
Klik på dit navn, og klik derefter på iCloud.
Klik på Administrer, og klik derefter på FaceTime.
Klik på Slet fra iCloud.
Slet data fra Apple Invitationer fra iCloud
Når du opretter en begivenhed i Apple Invitationer, tæller baggrundsbilledet og eventuelle billeder, der tilføjes, når en gæst svarer på en begivenhed, med i iCloud-lagringspladsen for opretteren af begivenheden. Du kan slette alle begivenheder eller individuelle begivenheder, som du har oprettet, for at frigøre iCloud-lagringsplads. Når du sletter en begivenhed, mister deltagerne adgangen til begivenheden og de fleste oplysninger, der er knyttet til den. Hvis deltagerne tilmeldte sig et fælles album eller en delt playliste, har de stadig adgang til dem i appen Fotos og appen Musik.
Hvis du sletter alle data for Apple Invitationer, fjernes alle de begivenheder, du har oprettet, men begivenheder, du deltager i, fjernes ikke. Du skal forlade hver af begivenhederne, for at dine data kan slettes.
Sådan sletter du alle data for Apple Invitationer på iPhone eller iPad
Åbn appen Indstillinger, tryk på dit navn, og tryk derefter på iCloud.
Tryk på Lagringsplads eller Administrer kontolagringsplads.
Tryk på Apple Invitationer, og tryk derefter på Slet data fra iCloud.
Sådan sletter du individuelle begivenheder på iPhone eller iPad
Åbn appen Apple Invitationer, og vælg begivenheden.
Tryk på i øverste højre hjørne, og tryk derefter på Indstillinger til begivenhed.
Tryk på Slet begivenhed, og tryk derefter igen for at bekræfte.
Sådan sletter du individuelle begivenheder på iCloud.com
Gå til icloud.com/invites, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg begivenheden.
Vælg .
Tryk eller klik på Slet begivenhed, og tryk eller klik igen for at bekræfte.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger.